Den Treenige Hjerne-model af Paul D. MacLean taler om tre dele af hjernen hos mennesker: Hjernestammen (Reptilhjernen), det limbiske system (følehjernen) og Neocortex (den rationale hjerne).
Reptilhjernen er den ældste del af vores hjerne. Den er den mest primitive del af os mennesker og ansvarlig for fundamentale biologiske funktioner såsom vejrtrækning, hjertefunktion, søvn og overlevelse (fight-flight-freeze reaktion). Den aktiveres og “overtager” kontrollen over de to andre nyere dele af hjernen, når vi kommer i en livstruende situation, men også når vi er meget træt eller under pres. Det er hjælpsomt for at komme hurtig af sted, når en bil raser imod os, uden først at tænke over bilens farve eller de forskellige flugtveje. Men denne ”Bottom-up hijacking” er også ansvarlig for, at vi råber på vores børn, når vi er stressede, selvom vi har lovet os selv aldrig at gøre det igen, eller for at vi stormer ud af rummet, når nogen siger noget til os, som sårer os.
Traumer lagres i reptilhjernen, fordi disse oplevelser er noget, der involverer overlevelse, hvor vores instinkter og reflekser er påkrævet.
Men reptilhjernen reagerer kun meget indirekte på sprog. Det betyder, at jeg kan fortælle tingene hundrede gange, men det ændrer ikke følelsen, og det hjælper ikke med at hele mit traume.
Derfor er det meget vigtigt at inddrage kroppen i traumeterapien.
Der findes forskellige tilgange, f.eks. kropsorienteret psykoterapi, Somatic Experiencing og EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing).